3.c fra Køge Gymnasium årgang 1973
Opdateret 23.sep.2003
 
 Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.  Klik på understreget navn for at sende en e-mail til vedkommende.
1973:
Motto: "Åh, hvor jeg ikke gider!" og "Er det ikke snart spisefrikvarter?"
Hun er den ene halvdel af "Hårlevdullerne", hvorfor hun også er Harders "Lille Basse. "
Hun er en stærkt ombejlet ung dame, der har udvilket sig fra at være en fugleunge til at være næsten lige så pæn som os andre (måske lidt overdrevet efter Carstens mening). 
Det gør ikke noget, at man har boet i en "Anne"gård, når man har ligget i et svaneæg. 
Hun drager hyppigt til udlandet og vender hjem med en irriterende brun lød. 
Hun har i tre år strikket på den samme bluse, men er ikke noget strikkegeni, hvilket hermed skulle være bekræftet. 
Fremtidsplaner: Cand. mag. i bornholmsk.
Anne
Efter 1973:
2003:
Efter gymnasiet 1 år ved Vangede Børnehospital. Derefter uddannelse til bibliotekar i 1978 - arbejde som sådan - først ved Køge Bibliotek i 8 år og derefter som bibliotekschef i Vallø Kommune i 6 år. 
Solgte i 1993 alt for at drage til Nordjylland (Lønstrup) for at åbne restaurant Villa Vest. Efter 5 år en tur tilbage til faget som bibliotekschef i Hirtshals, derefter igen restaurant denne gang ved Ringkøbing Fjord og i dag Strandpavillonen i Løkken.
17 års samliv med ungdomskæreste fra gymnasietiden og sønnen Rune, der idag er 22 år. 
I 1991 gift med Knud Schrøder sammen med hvem jeg har haft de forskellige restauranter. Vi har kun haft åbent i sommertiden og om vinteren har vi rejst verden tynd med rygsæk - Mexico - Tahiland - Israel - Indonesien - Malaysia - Bali - Filippinerne, o. m.m. 
Er idag bosat ved Vemmetofte Kloster og er på vej til Portugal i nyindkøbt autocamper (68`er komfort) efter en "hård" sæson.
1973:
Også kaldet Tante 4. 
Motto: "Jeg er lige ved at dø!"
Hun ligner efter Ellens og Kirstens mening Andrea fra "Kaj og Andrea". 
Hun er Harders "Lille Skat". 
Hun brillerede ved første dag i Paris at gå gennem en glasdør uden at åbne den først, og måtte resten af tiden løbe for livet fra de små franskmænd, som ville kysse hende i øret. 
Hun generer til stadighed Susanne ved sin vippen med benet i timerne. 
Fremtidsplaner: Go-Go danserinde.
Anne Mette
Efter 1973:
   
1973:
Motto: "Træk vejret gennem næsen!" (med andre ord: hold kæft!)
Endvidere: "Tavshed er guld, tale eksisterer ikke". 
Hun går strikkende ind til timerne og strikkende ud igen, uden at vide hvilke fag hun har. 
I 3.g har hun ikke bestilt andet end at strikke babytøj, hvilket vi finder meget mistænkeligt. 
Hun har efter 2½ år endelig fundet ud af, at der er noget der hedder madpakker.
Hun er en nyudklækket motorbølle, som især ynder at terrorisere dem fra klassen.
Fremtidsplaner: E. A. (E som erhvervssproglig og A som afgangseksamen).
Birte
Efter 1973:
   
1973:
Motto: "Vil i høre en go' vittighed?"
Hans vittigheder kan da også være meget gode- til tider, efter tre års ihærdig nedskrivning af frække vittigheder; han har udviklet sig til en værre sjofert, som både i tide og i utide kommer med sit smørede grin. Han fik smag for det i 1.g, da Jette tog ham på lårene (se under Jette) og er siden blevet en rigtig balløve.
Han fik tilnavnet "Propellus", da han sidste år erhvervede sig en hue med snører, der til forveksling lignede roterende
propeller, når han kom ud i blæsevejr. 
Han er ekspert i at stille "vild"ledende spørgsmål til lærerne - for at få timen til at gå med snak. 
Carstens og Harders interesser for de "lækre stege" fra Himlingøje falder sammen i tysktimerne.
Fremtidsplaner: Monopolkapitalist. (LAKAJ)
Carsten
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet "fede" Ellen. 
Hun er super ølflipperen fra Magleby overdrev. 
Hun holder sig indendørs, for udenfor er luften "metertyk af forurening", siger hun. 
Hun har et harem af beundrere, som flokkes omkring hende i frikvartererne. 
Hun er det andet medlem af "strikkeklubben", også kaldet "The Knitting Link". 
Hun gik rundt med "antenne" på i Paris i en hel uge. Han prøvede at gøre indtryk på hende ved at kunne ta' radio Luxembourg. 
Fremtidsplaner: Kapitalist- og forureningsbekæmper, og ellers vil hun gå hjemme til hun får folkepension.
Ellen
Efter 1973:
   
1973:
Motto: "Det er skjønne tider" og "Nej, hvor er jeg go' nogen gange. ER du gal!!"
Klassens sangfugl, hvilket dog ikke hindrer hende i at ryge som en skorsten. 
Hun var Poul Eriks store håb i fordums tider. 
Når Elsebeth har lugtet til en ølkapsel, gonger hun forsøgsvis hovedet ind i en radiator for at se, om den kan holde (babu-babu!)
Da Elsebeth ikke kunne tåle "luften" i Paris, resulterede det i, at hun en morgen fandt sig selv liggende i sin seng med natkjolen uden på tøjet. 
Hun har det mest iøjnefaldende- og iørefaldende grin. Hun kommer derfra, hvor grisene render med nummerplader, hvor kragerne har madpakker med, hvor de tager vejene ind om natten, og hvor der ellers er dejligt om sommeren, siger hun selv. Fremtidsplaner: Glistrups efterfølger.
Elsebeth
Efter 1973:
2003: Elsebeth Bastkær Rasmussen
Gift i 1978 med Mogens -  2 børn: Frederik 1985, Anna 1988
Uddannelse:
 Folkeskolelærer 1978 + 
 3. linjefag i engelsk 1991, 
 Bachelor fra: DLH/DPU i Religion og livstolkning 1997 
 Talepædagog/audiologopæd i 1998
Arbejdsplads: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kbh.
Fra 1978 til 1984 opholdt vi os i henholdsvis Brasilien og Sydafrika, udstationeret for FL. Smidth.
Derefter var jeg lærer i Albertslund kommune, indtil jeg i 1999 skiftede job til PPR i Karlebo Kommune, i 2000 til PPR Københavns Kommune.
1973:
Også kaldet Tante 5. 
Hun er så nærsynet, at hun i England stod på hovedet over et trin i sin iver efter at tyde et skilt, hvorpå der stod "Mind the step!"
Hun har en stor tiltrækningskræft på soldater på de mørke veje, hvilket ofte går ud over bilens karosseri, især da en fuld soldat ikke evnede at styre udenom hende (se endvidere Dagbladet fra den 17-12-1972)
Hun er ofte på slankekur, hvori der altid indgår et par flødeboller daglig. 
Hun kunne heller ikke rigtig tåle "luften" i Paris og måtte op og ofre sig et par nætter. 
Grete har en meget tør humoristisk sans, som får os allesammen til at latre. 
Fremtidsplaner: Pædagok.
Grete
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet "Prokrastinator" af Holten. 
Han får sin daglige motion ved at samle Lises blyant op fra gulvet ti gange i timen. 
Hans bare tæer indgyder respekt for naturens skabende kræfter. 
I 1. og 2.g måtte han hver dag høre fra Jette: Rejs til Grønland, din ost, da det første han gjorde, så snart han kom ind i et klasseværelse var at lukke et vindue op. 
Han har et stort papirforbrug ved udarbejdelse af sine tegneseriefigurer. 
Fremtidsplaner: Hårlevs svar på Walt Disney.
Henning
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet Tante 3. 
Motto: "Hrumpf, grin, grynt, gnask" (lydbånd kan fremskaffes). 
Endvidere: "Kan alle se mig? Kan alle høre mig?" (Kan ikke undgås!)
Hun er sammen med Lene klassens sexprofet og er tillige jordens største hypokonder.
Hver gang hun skal have nye sko, prøver hun fortvivlet at mase sig ned i en str. 42 (se under Kirsten.)
Hun skræmte i 1.g Carsten fra vid og sans ved at ta' ham på lårene (se under Carsten. )
Med to garnnøgler under blusen i bedste Marilyn Monroe stil skræmte hun tillige en lærerkandidat med sin "Lovesong". 
Fremtidsplaner: Tyggegummiartist eller gambler.
Jette
Efter 1973:
2003: Ved 30-års studenter-jubilæet.
1973:
Motto: "Ska' vi aldrig ha' noget?"
Hun er klassens dranker og kromutter. 
Hun er medlem af "strikkeklubben". 
Carsten og Kirsten er til stor plage for hinanden, men vi tvivler stærkt på, at de kan undvære hinanden. 
Kirsten har konstant kærlighedsproblemer, der alle sammen hedder Ole. 
Hun var konstant bedugget under sidste terminsprøve, da Ole ll var skredet i svinget. 
Til en klassefest opførte hun "Svanens Død" med megen ynde i Jettes små pikante træsko (se under Jette). 
Fremtidsplaner: Fotomodel i Paris eller bjørnevasker.
Kirsten
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet Tante 1. 
Motto: "Kraftedme" og "Hul i det". 
Hun har det største organ i klassen, samtidig med, at hun har det største ordforråd, hvoraf de fleste ord ikke kan findes i en ordbog. 
I 1.g "flippede" hun om vinteren og "discede" om sommeren. Nu nærer hun en udpræget afsky for "flippere" ved at være "helårsdisc". Hun hentes nu og da af "Musen" i sportsvognen.
Fremtidsplaner: "Musemor" og bibliotekar.
Lene
Efter 1973:
Livsforløb siden gymnasietiden for Lene Søborg Marquardsen, dengang Lene Bahnsen.
1978 Færdig som tandlæge
1978 Mor til datter
1979 Start med arbejde som tandlæge
1982 Mor til søn
1982 Selvstændig/ køb af tandlægepraksis 
1986 Skilsmisse
1987 Flyttet sammen med en kvinde ( den første ) 
1991 Startet med at synge i jazz-show-kor
1995 Arbejdet 3 måneder i Grønland 
1998-2001 Aktiv som medarrangør af Femø Kvindelejr
2002 Gift med Sus ( den anden kvinde )
1973:
Også kaldet Tante 2.
Motto: "Okay", "Super godt" og "Nu falder jeg! (Bom!)"
Hun har p.g.a. utallige styrt udviklet livlige fagter. Hun tilbringer størstedelen af timerne med at lede efter grå hår og lider af klaustrofobi, efter at ha' siddet fast i en elevator på englandsbåden.
Harder: "Sku' du ikke snart ha' nye briller?"
Hun nægter nu konsekvent at løse stiløvelsen op fra tavlen, efter at Harder gentagne gange har hentydet til hendes "dårlige øjne, dårligere briller og endnu dårligere øjenlæge. Lise elsker kager, og i tilfælde af, at hun ikke kan se tærterne, kan hun i hvert tilfælde lugte dem. 
Fremtidsplaner: Arkæolog, jurist eller bibliotekar.
Lise
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet "Blæseren" og James Bond". 
Han hader gentagelser og dumme lærere. Han er pigernes wolley-ball træner, og vi har dyrket hans overskæg i lang tid.
Det er dog aldrig nået længere end til det syvende dun. 
Pauls første replik til pigerne om morgenen er: "Hello, Sunshine!"
Fremtidsplaner: Rock'n roll sanger eller fodboldspiller.
Paul
Efter 1973:
   
1973:
Også kaldet Pylle Playboy. 
Motto: Ti piger i hånden er bedre end én på taget. 
Han har i snart tre år præsteret at få Susanne og Anne på kogepunktet ved at dissekere deres i forvejen flossede penalhuse. 
Han er Harders fløjtyr. 
Han har ikke tid til at gå til klassefester, da han skal til generalforsamling i "Bang-Bang" foreningen. 
Han holder meget af at bære piger i seng, hvilket han præsterede i Paris op til flere gange. 
Fremtidsplaner: Monopolkapitalistisk lakaj.
Peter
Efter 1973:
Gift m. Lena i 1986. 2 drenge - 17 og 13 år.
Færdig som HA (HHK - ikke alternativet til Banditos!!) 1976, HD afsætning 1979, HD udenrighandel 1982. 
Salgsassistent Andreas Jennow AS 1977 - 1978 
Kommerciel sekretær Atlas Danmark AS 1978 - 1979 
Regional eksportchef (østafrika) ditto 1979 - 1981 
Divisionschef ditto 1981 - 1984 
Adm Direktør for BTR Dunlop (nu Dunlop Hiflex) 1984 - 2001 
Nu (2003) Adm Direktør for Granzow AS og landeansvarlig for Indutrade gruppen i Danmark omfattende Granzow AS, Colly Company, Diatom AS og Gustav Fagerberg AS. 
Undervist på handelsskolen Merconom 1982 - 1984 
Undervist på Handelshøjskolen HDU i international virksomhedsøkonomi og markedsføring 1984 - 2001. 
Bor i verdens navle Gadstrup (Ramsø kommune, hvor vi gerne valgsvindler!!) og er aktiv i lokal skolebestyrelse, halbestyrelse og badmintonbestyrelse. Har ellers brugt en del tid på at renovere en lille skilejlighed i Frankrig, og skyder små uskyldige dyr på jagt, spiller lidt tennis og badminton. Windsurfing var i en periode meget hot, men det er lige som om, at brættet ikke bærer ligeså godt, som det har gjort mere.
1973:
Hun kom først luskende ind i klassen ved juletid i 3.g efter et par sabbatår i det mørke (=Jylland). 
Hun er socialist helt ud til fingerspidserne. 
I slutningen af skoleåret er hun nedkommet med en hundehvalp, som er blevet klassens mascot. 
Fremtidsplaner: Foster moder for hjemløse vovser.
Randi
Efter 1973:
   
1973:
Motto nr. 1: "Hvor er whisky'en?" Motto nr. 2: "Hvor er sengen?"
Frederik er udstyret med store, dejlige, ømme og fugtige hundeøjne med et lunt glimt, som ingen af os kan stå for. 
Han er udlært "garnnøgleudreder" for "strikkehjørnet" og pigernes fodboldtræner. Desuden er han totalt underkuet og går under betegnelsen "Den tavse Dansker". 
Det er flere gange lykkedes at anbringe en elastik under hans roastbeef, uden at han har opdaget det, da roastbeefen alligevel var så sej. 
Fremtidsplaner: Motorbølle i sin Morris Mascot.
Steen
Efter 1973:
   
1973:
Motto: "Nå, dit gamle liv. Hvodden går'et?"
Anden halvdel af "Hårlevdullerne". 
Harder: "Nå, Olsen. Stamper du i folden? Eller er du bare staldkåd?"
Hun opfører et formidabelt go-go nummer ved tavlen under stiløvelsesskrivning. Hun kommer tit med nogle gode vitser, som får Jettes blindtarm til at vride sig, hvorimod Anne er blevet immun, da hun dagen i forvejen har løst vittigheden i Dagbladet. 
Fremtidsplaner: Tandbrækker eller paragrafrytter.
Susanne
Efter 1973:
   
1973:
Motto: Kraftedme', eddermanme' (resten er strøget af censuren). Når hun ikke bander hvisker hun. 
Efterhånden har hun vænnet sig til med det samme at gentage alt hvad hun siger. 
Hun er i besiddelse af en udpræget diplomatisk sans. 
Hun er det søde æble fra "Engens Æbleplantage". 
Ingen tør køre hende hjem, egter at Lise har nedlagt halvdelen af frugtplantagen, da hun skulle køre hende hjem. Ulla har stadig bevaret sin barnetro og sine røde kinder; altså er hun en ægte stevnsk ungmø. 
Fremtidsplaner: Doktordame.
Ulla
Efter 1973:
2003:
Jeg begyndte på medicinstudiet lige efter studentereksamen og blev læge i 1982. Undervejs blev jeg gift i 1977 og fik en søn i 1980. Han er nu 23 år. Jeg har to børn mere. To døtre, som jeg fik efter jeg var færdig med lægeuddannelsen - i 1982 og 1985. De er nu 20 og 18 år. 
Efter læge uddannelsen fortsatte jeg med uddannelse til speciallæge og har siden 1996 været ansat som overlæge på Hillerød Sygehus.