Hits siden 19.jan.2009
3.z fra Køge Gymnasium årgang 1973
Opdateret 26.sep.2014
1970
1970    HD udgave
Det hylende ulvekor. The greatest show on Earth, Cirkus Benneweis' Køgeafdeling.
Superfortolkere af Asterix, Anders And & Co., Lucky Luke m. fl.
Fremtrædende adjektiv: Snedigt.
Klassen har svar på alt: Fedtmule, Cromagnon-manden, Ole Lukøje o.a. 
Klassens aktiviteter og idéer er mangfoldige og har virket bevidsthedsudvidende og modnende på mange lærere (Ejrnæs rejste til Afrika, Galskjødt til England, og andre bestilte en enkeltbillet til Timbuktho). 
Kendingsmelodi: "I'm a rambler, I'm a gambler". Ideal: "Le Petit Nicholas". 
Religion: Pastoren accepterer ikke en mødeprocent på under 10%, og tror ikke sine egne øjne, hvis den er over 30%, når han holder bønnemøde og festmåltid.
Om lærerne: De er gelé i vore hænder. 
1973
1973    HD udgave
2013
2013    HD udgave

 Opdateringer efter 30-års jubilæet er skrevet med denne rødbrune farve.
 Opdateringer omkring 40-års jubilæet er skrevet med denne grønne farve.
 Brug evt. Ctrl+/Ctrl- til at forstørre/formindske tekst og billeder.
 
 Fra gymnasie-tiden:   Billeder   -   Pers billeder lagt ind 10. juni 2013 
 Fra 25-års jubilæum i 1998:   Billeder   Video-klip   Bo's videoer lagt ind 29. maj 2013 
 Fra 30-års jubilæum i 2003:  Billeder   -   Alle klasser 
 Fra 35-års jubilæum i 2008:   Billeder   Video-klip   - 
 Fra 40-års jubilæum i 2013:   Billeder   Video-klip   Eriks færdiggjort 29. juni 2013 
 CV'er opdateret i 2013:   Anders   Bent KvBirgit H   ErikJanPeterPer 
 Facebook profiler pr. sep 2014:   Anders   Bent Kv(1)Bent Kv(2)  Birgit HJensLenePeterSøren DSøren N

 
 Klik på billederne nedenfor for at få dem i stor størrelse. Klik på navnet for at sende en e-mail til vedkommende.   
1973:
Motto 1 : Man skal hore meget, før der falder et par ører af. 
Motto 2 : Scha' vi aldrig ha' no'en bajere?
Er ikke Danmarks svar på Jackie Stewart (han trak sit kørekort et sted i det mørke Jylland).
Klassens eneste svar på Otto Leisner. Typisk: Pastoren?: "Hold så rent ud sagt kæft, Anders!"
Har hundetække; sov med Clausens hund i armene til en fest. Forsøgte i Jylland at indsmigre sig hos en svane, men det gik ikke, den var kort for hovedet. Han er Stevnsborgs smertensbarn (Ingrid og Lillebror). Flyttede på bondegård i 3.g, og bruger som undskyldning for sine utallige pjækketimer, at han har været ude at høste lige siden. 
Medlem af oktetten.
Yndlings-citat-kilde: Lyt her! (5 MB). Hele udsendelsen: Lyt her! (27 MB). Mere af samme skuffe her!
Anders
Efter 1973:

Efter at have stoppet på DTH, var jeg udenlands et par år, Frankrig og USA, og kom hjem og tog det grønne bevis, gik på Landbohøjskolen, hvorfra jeg blev cand. agro i 1985. 
Jeg flyttede til Vendsyssel, hvor jeg overtog familieejendommen. Jeg driver i dag knapt 300 ha alsidigt landbrug med grise.
Fra 1986 til 1991 var jeg ansat i Dansk Shell, som distriktschef i plantebeskyttelsesmidler.
2003:
Jeg er gift på 17. år med Birgitte, vi har en dreng på 14 og en pige på 12 år.
Min fritid går med jagt, familie og arbejde samt en lille smule golf.
2008:
Gift med Birgitte på 23. år, to børn: Søren på 20, som blev student fra Frederikshavn Gymnasium i sommer og nu rejser jorden rundt i sit sabbatår.
Kristine på 18, som går på High School i Idaho, USA.
I 2004 blev jeg ansat på Agri College i Aalborg med ansvar for de afsluttende forløb.
Samtidig bortforpagtede jeg min jord og udlejede svinestaldene, så jeg er helt (næsten) fri for at få jord under neglene.
2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.

2013:
Jeg er stadig ansat på Agri College Aalborg, hvor jeg nu har ansvaret for vores internationale forløb, hvor undervisningen foregår på engelsk.
Jord og stalde er stadig lejet ud.
Birgitte og jeg har nu været gift i 26 år, og Søren på 24 læser medicin i Aarhus på 8 semester, Kristine på 22 læser sprog og internationale studier på Aalborg Universitet.
Da ingen af børnene er interesseret i landbrug, har vi besluttet at sælge ejendommen ad åre.
Vi har købt et hus i Sæby til pensionist tilværelsen. Det bliver lejet ud som feriehus: www.pindborggade.dk
Birgitte har en webshop, www.houseofemmich.dk, hvor hun sælger div. sager.
1973:
Har været i fjernsynet ­ tænk at han kunne være der.
Kværndrup har været hyppig gæst ved pastorens festmåltider, jeg det siges endog at han gik så højt op i religionen, så han meget ofte besøgte et kloster i hovedstaden ved nattetide, det var et nonnekloster!!!!
Kværndrup gør byens gader usikre om aftenen for gamle damer p. g. a. sine kærlige, om end til tider lidt brutale kontaktforsøg. En enkelt gang var politiet lige ved at få ham, men han klarede frisag.
Er fast brummer i koret. 
Påstod i 1.g. at vi andre havde jord i hovedet. Det viste sig dog at det var ham selv der havde vand i knæet.
Bent Kv.
Efter 1973: 

1998:
Efter studentereksamen gik jeg på RUC. Blev far i 1974, 19½ år gammel!! Det vendte op og ned på mit liv.
Begyndte at undervise i guitarspil i Købehavn Kommunale Aftenskole for at kunne forsørge familien.
Flyttede i 1975 til Haslev med min kone og datter. Startede på Haslev Seminarium og underviste ved siden af.
I 1976 begyndte jeg at spille i et rockband - jeg spiller stadig sammen med de 3 af dem.
Blev lærer i 1979, var CF'er fra 79 til 80, hvilket hverken var til glæde for mig, Korpset eller mine omgivelser. Flyttede i 80 til Mogenstrup og blev lærer på Korskildeskolen i Tappernøje.
I 1980 blev jeg skilt og fik forældremyndigheden over vores datter. Var med til at starte Fladså Musikskole i 1980.
Har været folkeskolelærer fra 1980 til 1995, overvejende musik- og dramalærer.
Nyt forhold i 1980 (nuværende kone) - far igen i 1981 og 1984. 
Købte i 1990 et teaterforlag og blev nogenlunde samtidig musikskoleleder på deltid.
Fra 1996 mere og mere tid i musikskolen. Koordinerer pt. også en kulturskole i Næstved området.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
1998-2009: Solgte i 2000 teaterforlaget og stoppede som koordinator ved kulturskolen. Tilbage til kombination af folkeskole og leder af en lille musikskole.
Har i årenes løb (1980-2005) skrevet mange børne/ungdomsmusicals, som bruges af skoler m.fl.
Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev "min" lille musikskole en del af Næstved Musik- og Kulturskole, hvor jeg så blev afdelingsleder – stadig med en masse undervisning og musiceren med børn og unge. De sidste 4-5 år har jeg kastet mig over arbejdet med de 6-9 årige børn i musikskoleverdenen.
Spiller, synger og spiller elbas i flere sammenhænge – på www.musikogdrama.eu kan man se, hvad jeg dramatisk og musisk gør det i.
Er gift på 24. år med Anni og har tre børn Julie 24, Christian 27 og Karina 34, som alle for længst er flyttet hjemmefra.
Så der er blevet tid til andre ting, og jeg er bl.a. begyndt at løbe på rulleskøjter. Så får rock og rul ligesom en ny dimension!
2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.

2013:
I foråret 2007 fik jeg konstateret prostatakræft, hvilket vendte noget op og ned på hele ens livssituation. Efter udredning og undersøgelser blev jeg behandlet i december 2007. Der var gode resultater, og det tal man måler, PSA-tallet, gik ned, dog ikke hurtigt og langt nok. I 2009/10 var der forskellige senarier, bl.a. en ny og anden behandling, som ville kunne give mig problemer - endog store. Jeg valgte at prøve healing, faktisk hos en healer, jeg havde kendt lige fra min tidlige barndom. Det er både vildt og rigtig langhåret, men det hjælper og har holdt prostatakræften i skak lige siden.
I maj 2013 blev jeg endelig færdig med en beskrivelse og bearbejdelse af hele mit sygdoms- og helbredelsesforløb. Det blev til 15 sange på en CD, samt en bog, der samlet har titlen: Prostatakræft i et musisk perspektiv. Jeg har efterfølgende fået mange positive henvendelser på udgivelsen.
I 2010 solgte min kone og jeg et meget stort hus i Mogenstrup (10 km fra Næstved) og købte et lille byhus i Næstved, dog stadig med en temmelig stor og dejlig have.
Mine børn Julie (28) læser musik i London, Christian (31) blev færdig sidste år som sangskriver på Det Rytmiske Konservatorium, og min ældste Karina (39) er ved at læse til sygeplejerske.
Jeg har et super job som afdelingsleder på Næstved Musik- og Kulturskole, med en blanding af administrative opgaver og undervisning af små og store børn, som giver en mange glæder og gode oplevelser.
Min kone Anni og jeg elsker at rejse, og for snart 30. gang bytter vi hus i sommerferien - i år i Paris.
1973:
Kendt person på danske landeveje ved nattetide. 
Standard spørgsmål i dansktimerne: Ska' vi snart lave noget? og Hvorfor ska' vi ha' det her gennemgået? 
Standard svar: Det siger mig ikke noget!!!
Medlem af strikkeklubben.
Hilser gerne på pastoren før og efter religionstimerne, de ses nemlig ikke i timerne.
Birgit H.
Efter 1973:

1998:
1973-75: Jobs i England, salgsassistent i stormagasin, plejeassistent på hjem for spastikere og assistent på børnehjem for hjemløse børn.
1975-78: B.Sc. svagstrømsingeniør, Kings College, London
1978-79: M.Sc. datateknik, Manchesters tekniske Universitet.
1979-82: Ph.D. datateknik, samme sted.
Herefter drog jeg til Danmark, hvor jeg siden har arbejdet.
1982-93: Chefkonsulent (IT) på Dansk Teknologisk Institut.
1993- : Informatikchef i Kort- og Matrikelstyrelsen.
Jeg blev i 1984 gift med Erik og har siden fået 2 børn, Michael i 1987 og Pia Louise i 1989.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
1993-98: Informatikchef i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor jeg fik min første chef-erfaring med ansvar for IT-drift, support og IT-sikkerhed. Dejlige spændende opgaver - især i en virksomhed som bestod af tre sammenbragte institutioners IT-systemer, som hver i sær mente at deres var de bedste! En rigtig ledelsesudfordring.
1998-2004: IT-chef i Statens Arkiver med "bosted" i den legendariske Rigsarkivet. Her havde jeg ansvaret for IT-drift, support, IT-sikkerhed, udvikling af arkivsystemer og hjemmesider og ikke mindst ansvaret for at stille krav til den offentlige sektors IT-systemer, så offentlige data (BBR, CPR, journalsystemer, sags- og dokumentsystemer) kan afleveres til Rigsarkivet og bevares for eftertiden - i princippet i al evighed. En rigtig spændende og udfordrende opgave, især da en evighed i IT-verdenen typisk ikke varer længere end 10 år.
Men Rigsarkivet var nu lidt støvet!
... så derfor
2004-2008: I 2004 skiftede jeg til den private sektor og fik først ansættelse som udviklingschef i ScanJour A/S og i de sidste 3 år som udviklingsdirektør med ansvar for produktudviklingen og medlem af direktionen - et job som jeg foreløbigt nyder i fulde drag og ikke har planer om at ændre på. Med ny adm. direktør fra maj 2008 har jeg fået masser af nye udfordringer, som gør livet i ScanJour endnu sjovere og mere udfordrende.
2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
2009-2013:
Jobbet i Scanjour fik en brat afslutning i foråret 2009, da den nye direktør ønskede at sætte sit eget hold og jeg blev fritstillet. I efteråret blev jeg igen it-chef, denne gang på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød - et spændende job i en meget anderledes kultur.
Økonomien på skolen gik dog ikke så godt, også selv om der var styr på it-økonomien, og i løbet af foråret 2011 havde jeg tre chefer i løbet af tre måneder. Det blev lidt for broget, så jeg besluttede at søge nye udfordringer.
Efter sommerferien i 2011 begyndte jeg i Statens It som områdechef for applikationsdrift. Statens It blev dannet i 2010 som en fusion af 8 ministerområders it og it-personale, hvilket er en kæmpeudfordring af få standardiseret, konsolideret og opbygget nyt datacenter og ny fælles kultur med bl.a. indførelse af ITIL processer. Jeg blev i 2012 forfremmet til driftschef med ansvar for at forbedre og forny driften med fokus på såvel teknologi, SLA-mål, processer og personaleudvikling i driftsområdet.
Privat er jeg fortsat gift med Erik, som er professor på DTU. Begge vores børn, Mikael og Pia Louise, har gået/går på DTU.
Mikael er pt i gang med at starte egen virksomhed med udvikling af app´s, mens Pia Louise skal til at skrive speciale inden for Engineering Management, og hun har netop fået konsulentjob hos Valcon, som hun begynder, når hun er færdig på DTU i februar 2014.
Jeg har i de sidste 4 år sunget gospel, og vi har netop holdt vores 20 års jubilæumskoncert i Grøndalskirken, hvor vi holder til - en fantastisk aften. Jeg bruger iøvrigt lidt af min fritid som formand for koret.
1973:
Diktator i fysiktimerne. 
Skulle engang i en fysiktime have undladt af drive P. O. til vanvid. Er kendt for sin svage røst (camouflage). 
Har let til smil (der får det til at løbe koldt ned af ryggen på alle meroceler).
Onde røster har hævdet, at hun kører folkevogn, konstant med speederen i bund (4o-45 km/t, afhængigt af bakkens størrelse). 
Er inkarneret opsofag (lækkermund). 
Dyrker hjemlig hygge og lange ture i skoven, holder af musik. Billet mrk. 92, Romanbladet.
Birgit R.
Efter 1973:

1998: 
Birgit Christensen (Rasmussen).
Er gift og har to børn på 17 og 9 år. 
Civilingeniør i kemi.
Har arbejdet 3 år på statens foderstofkontrol i Sorgenfri og 15 år som underviser i kemi og matematik på VUC i Køge.

2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
1973:
Konge over Harmonien
Bo's motto: Du er fuld, mine øjne svømmer. 
Medlem af frikvarters-oktetten.
Startede som rokker. Første gang han så Clausen lovede han ham tæsk. 
Kommer sammen med en pensioneret bagerjomfru. 
Kommer konsekvent 5 min. for sent p.g.a. Prærieexpressen. 
Han tog jobbet som Peleus kasserer meget tungt, så tungt at han drak sig skidefuld hver gang han skulle føre regnskab. Resultat: Peleus betalte for meget i skat.
Bo
Efter 1973:

1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
I kronologisk orden siden sommeren 1973: 
Jord og beton bisse i København - det var da et trin opad fra gymnasietiden, hvor jeg havde bibeskæftigelse som havnearbejde på Køge Havn - og det varede frem til efteråret 1973, idet jeg havde forvildet mig ind på sessionen i Roskilde og inden jeg fik set mig om, befandt jeg mig på Almegaards Kaserne i Rønne hvor de besluttede at uddanne mig til marineinfanterist. Det eneste fartøj jeg fik set de første 3 måneder var Bornholmerbåden - på weekend turene til hovedlandet - og det blev jeg ret hurtigt træt af, så efter at have hørt et foredrag om militærpolitiet, herunder at skolen lå på Svanemøllens Kaserne i København og at man efter gennemført uddannelse selv kunne bestemme om man ville være i Nordjylland eller i København, droppede jeg Marineinfanteriet og befandt mig d. 2. januar 1974 på Svanemøllens Kaserne - lykkeligt uvidende om, hvad det følgende halve år skulle bringe - jeg gør det ikke om, det er helt sikkert, men i sommeren 1974 var skolen overstået og nu fulgte den dejlige periode på knap et år, hvor jeg stort set ingenting lavede, boede midt i den store by og var godt betalt.
Da jeg stod for at skulle hjemsendes i foråret 1975, måtte jeg finde på noget andet - jeg havde besluttet mig for, at dette med at læse/studere formentlig ikke var noget for mig. Jeg havde i hvert fald ikke mod på det. Jeg havde hørt, at Politiet søgte og sådan nærmest for sjov rettede jeg henvendelse, gennemgik prøverne og blev optaget på skolen til start pr. 1. april 1975. 14 dag før starten fik jeg tilbud om at komme til Cypern i ½ år og gøre tjeneste i FN's militærpolitikompagni. Jeg udskød politiet 1/2 år og tog af sted til den lækreste - og bedst betalte - ferie, jeg nogensinde har haft.
Efter hjemkomst startede jeg i Politiet 1. november 1975 og har været her siden, med skiftende tjenestesteder - station 1 i København indtil 1982, Narssaq/Narssarsuaq i sommeren/efteråret 1982 - Nanortalik i tiden november 1982 til maj 1985 - Uummannaq fra maj 1985 til oktober 1990 - Silkeborg fra oktober 1990 til september 1993 - Maniitsoq (Sukkertoppen) fra september 1993 til april 1996 og endelig Uummannaq, hvor jeg stadig er, så det er blevet til en del flytteri.
Jeg driver min egen "butik" her i Uummannaq - distriktet er på størrelse med Sjælland, her bor ca. 2800 personer, fordelt med halvdelen i Uummannaq by og resten på i alt 7 bygder. Den nærmeste bygd er placeret ca. 20 km fra byen og den fjerneste ca. 120 km herfra. Jeg har i alt 14 ansatte fordelt på 2 politi-er, 1 reservebetjent, 7 kommunefogeder, 2 kommunefoged assistenter, 1 kontorassistent samt en rengøringsdame. Der er dejligt langt til ledelsen i Nuuk, så vi passer stort set os selv. Min officielle titel er vicepoliti-kommissær/stationsleder.
Privat gik det sådan, at jeg i 1977 blev gift med Annette - bagerjomfruen fra Rødvig - og det var indtil 1990, hvor vi blev skilt - ingen børn. Siden er jeg blevet gift igen med Karen - hun er ledende sygeplejerske på vores lokale sygehus og vi har fået 2 børn: En dreng, der nu (i 1998) er 8 år og en pige, der er 3 år. Alt i alt er vi meget glade for at være her i byen - rimeligt stille og roligt og børnene kan lege frit stort set overalt. Jeg regner derfor med at vi bliver her i lang tid.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
1973:
Formel 1 ­ 2 ­ 3 ­ 4 ­ 5 ­ mange ekspert. 
Kommer til pastorens nadver højest en gang årligt (han kan ikke li' kosten)
Kommentar fra Bo: "Ska' vi ikke gøre Ohrtgæld flydende". 
Går altid under bordet inden festen begynder. 
Klassens største fedterøv, han gav nemli' ikke flødeboller da han endelig fik et kørekort. 
Hvis en lærer i en time spørger hvor Ohrt er, får han dette svar: "Han er ude at køre på motorcykel med fru Stevnsborg".
Erik
Efter 1973:

1998:
Færdig som civ.ing. i kemi fra DTH 1980. 
Hos Rovsing 1981-89, NTP 1989-91, SCANPOINT 1992-94, konsulent i 1994-97, Kommunedata (KMD) 1997-????.
Eget rækkehus i 1985, samboende med Mette fra 1988, har to børn, Maria fra 1991 og Martin fra 1994.
Spillede keyboard i Fair/Empire fra 1973-80, i "Halv Tolv" (½12) fra 1984 til 1991.
Eget mini-hjemmestudio (keyboard, trommer, sequencer, mixer, midi optager).
Internet freak, PC "idiot" generelt og ellers er der ikke tid til mere når man har små børn.
2000: Flyttede 500 meter til parcel-hus med 200 m2 under tag, alt i alt.
2003:
Billedet er taget ved juletid 2002.
Sagde op i KMD pr. 1/1 2003, da firmaet pludselig ændrede strategier for ALT. Havde et andet job på hånden, men på grund af nedjustering af forventningerne til 2003, bebudede firmaet ansættelsesstop, midt i forhandlingerne. Surt !!!
P.t. jobsøgende, men kan sagtens få tiden til at gå, f.eks. med PC-sager, jubilæum, Blå Bog, programmering (VB6/.NET), men også musik, havearbejde, unger, etc.
2008:
Ungerne er nu blevet hhv 14 og 17 år.
Pigen går i 10. klasse i Solrød og er atter glad efter nogle turbulente år på Greves special-skole for børn, der ikke har det godt med en almindelig skole.
Midt i 2006 blev min kone desværre alvorligt syg og fik - efter flere måneder i uvished - diagnosen "auto-immun hepatitis". Hvilket betyder, at kroppens immun-system af uforklarlige grunde angriber leveren og evt. andre organer. Hun er nu nogenlunde kørende igen på immun-dæmpende medicin og invalide-pension. Alle fysisk krævende opgaver er lagt over på mig - og det er naturligvis i orden.
Min computer-konsulent virksomhed blev dermed nedsat til et minimum - er nærmest hjemmegående.
Men det lysner efterhånden - og jeg ser mig om efter et fast job igen.
Jeg spiller stadig klaver og pigen spiller cello, dog endnu ikke sammen.
2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
2013:
Mine børn (Maria og Martin) er nu blevet hhv 22 og 18 år (juni 2013).
Pigen flyttede til Århus i 2010, hvor hun bor sammen med sin ven og prøver at stykke en HF sammen, så hun nemmere kan komme ind på en kunstnerisk uddannelse.
Drengen er ved at afslutte 2. år på Køge Handelsskole (HHX i Ølby).
Min kone, Mette, og jeg kan d. 25. juni fejre vores 25 års samliv.
Ellers er der vist ikke sket de store forandringer siden 2008.
1973:
I en fysiktime. Situation: Vi regner en opgave. 
Bo : "Vi skal bruge nogle formler. "
P o : "Ja, og hvaffor no'en ska' vi så bruge, Poul?"
Poul : "Vi ska' nok bruge no'en af dem i matematikbogen. "
P o : "Ja, men hva' hjælper det os nu?"
H. C. : "Det hjælper ikke så meget. "
Det eneste H. C. har lært i fransktimerne, er at køre bil (han har tre krydser på forskærmen)
Han medbragte to kufferter med sprut til Jylland, men måtte drikke mælk på hjemvejen!
Drev i 2.g lærerne til vanvid ved i timerne at fotografere dem i alle mulige mærkværdige stillinger.
Hans Christian
Efter 1973:
1998:
Jeg startede med at læse medicin, hvilket jeg droppede efter 1½ år. I stedet gik jeg i lære i Københavns Skattedirektorat, som jeg atter forlod for at læse jura. Det studium var for kedeligt og jeg vendte derfor tilbage til den kommunale  skatteforvaltning, først i Frederiksberg Kommune og senere i Greve Kommune. Jeg har vekslet mellem disse kommuner et par gange og har undervejs taget forvaltningsuddannelsen som skatterevisor.
I 1986 giftede jeg mig også med Karin, som jeg kendte fra gymnasietiden. Vi når således en anden mærkedag i år, nemlig "kobberbryllup". Vi har ingen børn, men kender mange dejlige unger, hvoraf flere har runden 18 - tiden går.
Jeg har siden 1/9 1996 været ansat i Told- og Skattestyrelsen, hvor jeg beskæftiger mig med beskatningen af multi nationale koncerner, dvs. med problemstillinger omkring transfer pricing, som internationalt er det afgjort største skattemæssige problem. Netop nu er jeg beskæftiget med at undersøge hvilke EDB-revisionsværktøjer den statslige skatteforvaltning med fordel kan anvende i skattekontrollen i denne forbindelse. Udviklingen på skatteområdet er i øvrigt i stadig udvikling og jeg deltager løbende i efter- og videreuddannelse. Dette betyder, at jeg skal bruge resten af sommeren til at skrive en hovedopgave.
2003:
Siden 25-års jubilæet har jeg fået skrevet min hovedopgave, og bestået den medfølgende eksamen.
Efterfølgende har jeg skrevet en afhandling på masterniveau og kan nu titulere mig MTA = master of tax audit.
Jeg er stadig ansat i ToldSkat, hvor jeg siden 1/6 2000 har arbejdet som specialkonsulent på regionen i Køge, hvor jeg fra mit kontor kan se over på Køge Gymnasium, så jeg er dagligt meget tæt på "gerningsstedet".
1973:
Køge G's dressman. 
Specialist i istanbupulere. 
Jan udgør ene mand et helt volley-ball hold, med reserver !!!!!
Standardudtryk: " Giv en mad", eller " Giv et bøv". Forlader tit, ofte og gerne Priemés timer for bl. a. at købe fotografiapp. på udsalg. 
Kan snakke i timevis uden at sige et ord.
Da Jan på det sidste har udvist stor interesse for flere objekter af det andet køn, prøvede H.C. forsigtigt at dæmpe ham med: "Nok se, men ikke HAMSTRE".
Jan
Efter 1973:
1998: 
Mit liv siden 1973. Stadig ugift (Bodil har ikke behov og hva ?)
1975: Efter et år i Sydamerika alene - Bodil og jeg 1/2 år i Alaska/Canada.
1976: Bodil i sygeplejerske lære - mig som møbelsnedker læredreng.
1977: Vor søn Rune fødes - simpelthen en oplevelse. Andelslejlighed Nørrebro.
1978: Studere - dygtiggøre sig - på sideskolen ta's Kemi (7)/(Fysik (3) begge til 11, - dejligt!
1979: Pengene små - får sans for god mad og vin - bliver begge udlært.
1980: I Skive under træteknikeruddannelsen. Bodil tjener pengene.
1981: Hus i Herning. Bodil Herning Sygehus, Jan produktionsleder.
1982: Vor datter Signe fødes - fantastisk - Rune 5 år, tiden går.
1983: Konsolidering - rodløshed - Hva' så? En gammel drøm.
1984: Familien emigrerer til Australien.
1985: DAN Kitchens startes, Rune i første klasse.
1986: Arbejde og Arbejde, 18 timer, 7 dage/uge. Bodil starter i Dan Kitchens.
1987: Arbejde og Arbejde, 14 timer 7 dage/uge. Vi køber landsted i Glenorie, North Sydney.
1988: Arbejde og Arbejde, 14 timer, 6 dage/uge. Køber fabriksgrund.
1989: Bygger fabrik og showroom. Hele familien har efterhånden været på besøg.
1990: Første gang tilbage og se Danmark. Dejligt - så Lars Nielsen Skensved og Dorthe.
1991: Træer fældes, husbyggeri startes. Alt er arbejde.
1992: Husbyggeri.
1993: Husbyggeri.
1994: Vi flytter i nybygget hus.
1995: Rune færdig med skole. Plukker for tiden jordbær.
1996: Stadig kun 2 dage fri om måneden. Mindre timer.
1997: Dansk sommer 1997. Dejligt. Besøgte Lars og Dorthe.
1998: Husbyggeri færdigt, nu gælder det for- og baghaven.
2003:
Hernede i Australien er alt vel: Bodil og Jan, Signe og Rune, to gange kat og en hund. Vi har det bare godt.
Jeg er computer-illiterate, men vil prøve at medsende et par billeder hernedefra, et klanbillede, et af mig og et af huset efter bushfiren, der tog 30 ejendomme lige omkring os.
Vores køkkenkompagni kører godt - check os på www.dankitchens.com.au
Nu ønsker jeg jer atter en dejlig aften d.13.sep.2003, jeg skal da selvfølgelig skåle med jer, det bliver jo bare hernedefra.
2008:
Allerede i 1996 fik jeg diagnosen Alfa-one Antitrypsin-mangel, en sjælden arvelig sygdom, der har medvirket til en gradvis nedbrydning af mit lungevæv og p.t. er der kun 17% tilbage af lungekapaciteten. Er ved at komme på ventelisten for et nyt sæt lunger. Det er så svært ikke at kunne bevæge sig så meget, når jeg altid har levet et dejligt aktivt liv. Nå, men sådan kan livet jo også være og det er heldigvis godt, at vi er økonomisk uafhængige.
Vor datter Signe på 26 er nu færdiguddannet audiolog. Rune på 31 er gift og i eget hus og arbejder med mikrosalater.
Bodil og jeg har den 3.feb 2009 haft 36 ugifte år sammen, heraf de sidste 22 år i Glenorie, Sydney, New South Wales. Tiden går.
Virksomheden kører rigtig godt. Alt, produktion inkl., er nu kørt ind på computer takket være fire computer-nørds i vort team. Rigtig spændende har det været.
P.g.a. af mit svigtende helbred måtte jeg desværre i sep. 2005 stoppe med at arbejde og er blevet "sleeping partner".
Hvor en dør lukkes på klem, åbnes en ny. Siden har Bodil og jeg været på en "grundig" tur rundt om Australien (Tasmanien inkl.) og turede hele, flotte New Zealand sidste år. Desuden er hus og have blevet "helt" færdigt og vi holder meget af det (Have1, Have2, Have3).
At jeg er endt som førtidspensioneret hængerøv med invalidekort, behøver jo ikke at betyde at ens glimrende matematiske - og koordinerings-evner fra gymnasietiden skal "gå fløjten", og jeg praktiserer da også dagligt (Praktik1, Praktik2, Praktik3).
2013:
Jeg fik endelig en dobbel lungetransplantation den 11. januar 2011, og dette i sidste øjeblik. Alt gik vel og jeg har arbejdet ihærdigt på at blive fit igen efter fem år solidt i en stol. Jeg tog 30 kg på og dette er ikke behageligt, jeg har haft tre kg vand i begge ben, dette er jeg dog sluppet af med, nu arbejdes der med resten af vand og fedt i kroppen.
Men livet er godt, dejlig familie, fabrikken kører godt. Og dejligt, efter 10 år, at kunne besøge sit gamle fædreland igen.
Vi bliver i 6 uger med en enkelt uge i Paris.
Glæder mig til at se jer alle.
KH Jan
1973:
Den ene drivende halvdel af Knold og Tot. Bruger sin tid i næsten alle timer til at tegne små mænd; dog ikke matematiktimerne, hvor han i stedet synger en taktfast melodi for at få Kværndrup til at danse. 
I fransktimerne: 
Claus Petersen: Jens vil du oversætte ?
Jens: Mig ???
Claus P: Ja !!
Jens: Hvor er det fra ?
Claus P: Linie 7 side 92 !!!!!
Jens: Nå, hm; ska' jeg oversætte?
Jens har en drøm om at komme til at ligne Poul. Forsøgte at brænde Pouls skæg af, fordi hans eget ikke vokser stærkt nok.
Jens
Efter 1973:
1998:
Efter studentereksamen og et år fri fra studier, startede jeg på RUC, hvor jeg tog naturvidenskabelig basisuddannelse og senere TEK-SAM (teknisk samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse).
Jeg flyttede i kollektiv først ude på Kirke Såby egnen siden i København. Alt imens spillede jeg musik som jeg hele tiden havde gjort.
Efter uddannelsen og et par kortvarige jobs mistede jeg interessen for kontorarbejdet og gik ud af arbejdsmarkedet en årrække. Boede i København med en dame og fik en søn. Spillede stadig og det begyndte at gå op for mig, at det var det jeg ville bruge min tid på. Sammen med Maria (det hed damen) hendes datter og vores søn, flyttede jeg i 1988 til Borup i et kollektiv på en gammel herregård. Her har jeg boet siden og har nok ikke ret meget grund til at bevæge mig andre steder hen i Danmark.
Jeg underviser i guitar hvor jeg kan komme til det, spiller musik selv - de sidste 5 år i et dansk/afrikansk band, som jeg forlod sidste efterår.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
1973:
1. indtryk: Mon den mand nogensinde spiser noget ? 2. indtryk: Ja, mon ikke !!!!
Standard udtryk: Øhhh, hva' er'et nu det hedder. 
Lærd udi det juridiske manifest. Ordkløver, han siger ikke det modsatte, han kommer bare med sådan nogle fine ord. 
Var til alletiders Peleus fest i 3. g. resultat: Han kom ikke i skole før 1½ uge efter. 
Når Søren og Jens driller ham (hvad de ret ofte gør) kan han med sit utroligt lange pædagogiske skelet skyde en gevaldig fart, på jagt efter synderne. 
Kører efter sigende bil på samme måde som Birgit Rasmussen.
Jørgen C.
Efter 1973:

1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
 
 
 
 
 

2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
 
 
 
 
 

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.

1973:
Markant ung mand. 
Til trods for dette, har han alligevel nogle ret udflydende manerer, der er centreret om bestemte, ligeledes udflydende emner: 
1. Hans hang til spiritus: Aspirerer til tjenende ånd på et værtshus. Af andet kan nævnes hans udokumenterede brug af antabuspræparater. Hans væsentligste mission er at indføre spiritus til det mørke Jylland. Under dette punkt kan nævnes, at han ikke altid er selvtransporterende!
2. Hans hang til piger: Her skal af forskellige grunde kun nævnes Søren Damtofts lillesøster, og så kan det nok være!
3. Hans hang til mad: Han har bevist sine evner som hjemmegående "husfatter". Mestrer alt i køkkenet, og dog en enkelt gang kan man måske sætte en finger på hans oprydningskunnen.
Jørgen J.
Efter 1973:
1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
Mit liv siden 1973: Godt - men arbejdsomt. Jeg havde et hektisk studieliv med en del erhvervsarbejde - Tjener, nattevagt, slotsbetjent etc. Blev gift i studietiden, fik barn og hus - men blev endelig civilingeniør i 1980.
Jeg startede som turnusingeniør hos Atlas og begyndte mit liv med megen rejseaktivitet. Efter at par måneder arbejdede jeg i Argentina. Jeg blev 2 år hos Atlas og startede som EDB sælger i et amerikansk firma og efter endnu et par år skiftede jeg igen job - denne gang til Nordforsk, hvor jeg koordinerede forskning i Norden. Jeg fik mit andet barn i denne periode og blev mere stabil. Siden har jeg arbejdet for Atlas. Jeg har været medejer (1 af 6) i 4 år. Jeg var teknisk chef i mere end 10 år i Danmark, med den konsekvens at jeg blev flyttet til USA for 1½ år siden. Denne gang som President. 
For 4 år siden (i 1994) fik Linda og jeg verdens skønneste tvillinger - Caroline og Frederik - som i dag er med til at holde os unge og give os nogle omsorgsdage, når vi returnerer til Danmark.
2005: Trist meddelelse via Hans Christian, som læste i LørdagsAvisen august 2005, at Jørgen J. er sovet stille ind efter kort tids sygdom, kun 51 år gammel.
1973:
Vist er der forskel på motorcykler og knallerter: Lars' motorcykel kører næsten lige så stærkt som en knallert. 
Altså en rigtig "rocker", og hvilke rockermanerer; smadrer ølflasker i samme omfang, som han smadrer sit fædrene ophavs bil.
Kan ikke lide at rydde op efter gastronomiske udskejelser; f. eks. J. Jørgensenbagt franskbrød (efter smagløs opskrift), friturestegt ben o. s. v.
Gæstevisiterer Spilleklubben, hvor han supplerer puljen. Dyrker nattelivets glæder, bl. a. at sove, og holder specielt af Mols-nætter med underholdning af uroen Anders (Ca-Funk).
Lars
Efter 1973:

1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
Efter gymnasiet tog jeg en landbrugsuddannelse, hvor jeg arbejdede på forskellige gårde, herunder 6 måneder på en farm i Saskatchewan i Canada.
I 1977 aftjente jeg min værnepligt ved Livgarden, hvorefter jeg var på landbrugsskole.
Jeg har siden 1979 boet på og drevet mit fødehjem, "Nylandsgården" ved Kirke Skensved. 
Jeg er gift med Dorte og vi har en søn på 18 år.

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
1973:
Virker som privatchauffør for alle, og agerer samtidig forsyningsdepot for cigaretter o. a. 
Tyggede tyggegummi i 1.g. fik kæbegalop i 2 g. og stoppede i 3 g. 
Medlem af strikkeklubben.
Deltog jævnligt i pastorens nadver.
Virker som fast overtaler når noget skal opnås hos P o. 
Lene
Efter 1973:

1998:
Uddannet som sygeplejerske i 1977 og har arbejdet inden for forskellige områder af faget siden. Har haft lederstillinger i flere omgange og er nu ansat som gruppeleder i hjemmeplejen i Høje Tåstrup Kommune.
Privat: Samlevet med 1. mand i 17 år, ingen børn, men været optaget af hundesport og lidt opdræt. 
Boet på landet gennem 1o år. For 3 år siden fundet ny partner, nu gift og har fået en dejlig datter som er 1½ år og centrum i min tilværelse. 
Fritiden nu går med sejl- og fisketure med/fra egen båd + motorcykelture (fik kørekort i højgravid tilstand), samvær med min mands to drenge fra hans første ægteskab og så mange ferierejser, som vi kan skrabe penge sammen til. Herudover det sædvanlige slaveri i hus og have og endelig mange skønne timer med vores mange dejlige venner og familie.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.






2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
1973:
Ex. adm. direktør i Peleus. 
Var i besiddelse af klassens hurtigste oliebrænder, men spildte rustfjerner ud over den. 
Udgør sammen med Ohrt et aspirant team til dansktoppen. 
Drikkevaner: Rom- og whisky-essens, hvidvin og tomatjuice.
Peter
Efter 1973:

1998:
Efter overstået værnepligt i Flyvevåbnet 1973-74 startede jeg på HA på Handelshøjskolen i København og arbejdede samtidig som bådsælger i Tempobåde.
HA var ikke sagen (for tørt og teoretisk) og i 1977 søgte jeg ind som konstabel ved Den kongelige Livgarde. Efter 6 måneder som konstabel og 1½ år som sergent kom jeg på Hærens Officersskole i 1979 til 1983 og kom tilbage til Livgarden som premierløjtnant i 1984. Normal officers karriere som næstkommanderende og kompagnichef, videreuddannelse på Forsvarsakademiet der medførte 2 år i Forsvarsministeriet som sagsbehandler og rådgiver for ministeren på værnepligtsområdet.
I 1993 blev jeg major og var senere dette år så heldig at få tilbudt et job i Health Care delen af Novo Nordisk A/S som produktchef i en marketingsafdeling, der bl.a. havde ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af internationale kongresser, symposier, udstillinger, møder mv. over hele verden. Dette har bl.a. betydet stor rejseaktivitet med besøg i hele Europa, Japan, Asien, Australien og USA. I maj 1996 blev jeg leder af denne afdeling med 10 medarbejdere.
Jeg blev gift i 1980 med Dorrit og sammen fik vi to piger. I 1980 Maria Louise og i 1984 Ann Katrine. Dorrit og jeg blev skilt i 1993 og jeg har nu begyndt et nyt parforhold.
2003:
Gift med Lotte i 2000. Børn: To piger på 23 og 19 år fra første ægteskab. En pige på 11 fra Lottes første ægteskab og en pige (fars guldklump) på 4 år.
Bor stadig i Greve.
Direktør i PRCM Management Denmark, en pendant til Peleus, et eventfirma, der laver store møder og arrangementer i ind- og udland!
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
2008: Video-hilsen ved z'ernes 35-års studenter-jubilæum (20 MB).
2013:
Stadig Direktør for PRCM, hvor der har været rigtig meget gang i den, siden starten i 2000 med en masse rejseri over hele verden.
Har dog droslet en del ned nu og hygger mig nu med Lotte, Mie på 21, der stadig bor hjemme, Ansofie på 13, Louise på 32 samt Katrine på 29 incl. 2 børnebørn.
1973:
Teknikker (med stort T ). Anders' trofaste drikkekammerat. 
Har på det sidste fået for vane at komme i skole uden blindtarm. 
Omvandrende arkiv for interne vitser. 
Frelste Anders fra svanens død i Jylland. 
Ryger udelukkende stinkadores som han påstår at have dyrket selv.
Per
Efter 1973:

 
1998:
Efter flere (en del) års frekventering af Danmarks Tekniske Højskole i Lyngby, blev jeg i starten af 1982 færdig som civilingeniør (kemi). Undervejs i forløbet holdt jeg et sabbatår i 1976/77, hvor jeg kørte bus for Herfølge Turistfart.
Jeg blev far for første gang i 1979 og blev gift med Kirsten samme år. I det meste af 1982 arbejdede jeg som buschauffør ved HT på linie 121 Køge - Valby m.m. Fra slutningen af 1982 til slutningen af 1984 var jeg ansat ved Dumex på Amager; imens boede vi fortsat i Køge, og vi fik vores nr. 2 dreng i 84.
I starten af 1985, efter afslutning af Kirstens uddannelse til børnehavepædagog i 1984, flyttede vi til Jylland, nærmere betegnet Børkop, hvor vi stadig bor. I de første fem år arbejdede jeg på Rahbekfisk i Fredericia.
I 1986 og i 1988 fik vi vores drenge nr. 3 og 4, men så blev der også lukket; pigerne må komme til siden hen.
Fra slutningen af 1989 til først i 1993 var jeg ansat ved en ærteprotein fabrik i Haderslev. Fabrikken blev lukket i 1992, men gudskelov var vi ikke nået at flytte herfra. Siden starten af 1993 har jeg arbejdet for Mortalin i Haslev. Det er (primært) et skadedyrsbekæmpelsesfirma, hvor jeg er kvalitetschef. Det vil sige, jeg har kontor herhjemme og har opgaver over hele landet og er i denne sammenhæng en del på Sjælland i både Køge (hvor jeg fortsat har familie) og København og Haslev m.m.
Med stort hus og have, 4 børn, 2 gravhunde og campingvogn går det hele sådan set slag i slag, og det er svært at forstå, at det virkelig er 25 år siden vi forlod Køge Gymnasium.
2013:
Siden januar 1999 - et halvt år efter vores 25 års jubilæum, og dermed i snart femten år – har jeg været ansat ved BVQI / nu Bureau Veritas Certification Denmark A/S i Fredericia. Her arbejder jeg som Lead Auditor med auditering og certificering af virksomheders styringssystemer for kvalitet og fødevaresikkerhed. Jeg har i perioden tillige været Quality Manager og siden Technical Manager i foretagendet, hvor jeg nu i en stilling som Food Program Manager – udover at være ude på virksomheder på audit – har teknisk ansvar for BVC’s systemer og akkrediteringer på levnedsmiddelområdet.
Jeg er gift med Kirsten på 34. år, og vi bor fortsat i Børkop (det er også helt ovre i Jylland) – hvor der nu er god plads på de 207 m2, efter at alle 4 drenge for længst er flyttet hjemmefra. Den yngste bor i århus, og de 3 andre i eller tæt på København. De 2 ældste har udvidet familien med hver et barn, så vi nu har 2 børnebørn, der bliver hhv. 1 og 2 år her i sommeren 2013. Køge besøges jævnligt, da både min mor og min søster fortsat bor der.
Camping er stadig en stor interesse, og her i sommeren 2013 har vi for første gang i historien valgt at blive fastliggere (dog uden flagstang og fliser) for en hel sæson – i praksis på Roskilde Camping, fint tæt på resten af familien på Sjælland.
1973:
Han gør sin entré i klassen med uartikulerede brøl og trommen på brystet.
Indgik en gentlemanagreement med Priemé, han ville ikke høres, hvis han ikke havde hånden oppe. Priemé var dog ingen gentleman.
Poul har en fast plads i rigsvåbenet.
Poul
Efter 1973:

1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
 
 
 
 
 
 

2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.
 
 
 
 
 
 

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.

1973:
For Preben er sport og konkurrence væsentlig, derfor er hans hverdag præget af tipning og kendskab til tidens fodboldstjerner i Danmarksturneringen, samt andre sportsgrene. Han deltager derfor selv aktivt i klassens sportsbestræbelser, eks: volleyball, som han behersker sikkert, dog med visse undertoner af tennisspil iblandet.
Sluttelig kan nævnes hans aktive indsats i team-mini klubben (for ikke bil interesserede kan nævnes, at dette er en ret omfangsrig klub bestående af billånere, med biler i o ­ 13oo cm3 klassen. Der køres hårdt).
Preben
Efter 1973:
1998: Ved z'ernes 25-års jubilæum.
Efter gymnasiet arbejdede jeg hos Ford i Køge, hvorefter jeg var inde som soldat på Bornholm i 9 måneder. 
I feb. 1975 startede jeg på DTU (DTH) og blev svagstrømsingeniør i sommeren 1980. 
I september 1980 startede jeg på GNT Automatic i Søborg. Firmaet har siden haft mange navne og er flyttet til Brøndby. Vi hedder nu Ascom Nordic. Her er jeg afdelingsleder for mekanik og elektronik udvikling af betalingstelefoner. 
Jeg blev gift i marts 1982 med Lisbeth og vi fik en søn, Martin, i 1986. 
Vi boede i starten i Ølsemagle men flyttede i slutningen af 1984 til vores nuværende adresse.
2008:
Jeg er stadig i det samme firma, som jeg startede min karriere i, i 1980, så jeg nærmer mig da 30 års jubilæet. Jeg er fortsat afdelingsleder i udviklingsafdelingen for mekanik og elektronik. Vi udvikler og producerer nu Dankortterminaler (den der står i de fleste supermarkeder) og pinkode-tastaturer til hæveautomater og tankstationer, med vores største kunder i USA. Det har gennem årene givet en del rejser til USA. Vi har haft og har stadig nogle travle måneder med igangværende projekter.
Jeg er stadig gift med Lisbeth, har to børn, Tina på 25 og Martin på 22. Tina er lige blevet færdiguddannet som farmaceut efter et projekt hvor hun opholdt sig 5 måneder i Italien. Vores søn er pt. i Tyskland i et år, delvist som au-pair (!) og snart halvtidspraktikant som IT supporter. Begge er flyttet hjemmefra forlængst. Min kone er hjemmegående.
Fritid går med hus, have og familie.
1973:
Typisk: Stevnsborg: Hvem kan gennemgå lektien ­ Klassen: ????????? ­ Stevnsborg: Kan du Søren? Søren: Hm, ja!
Kendes også som " den lille kemiker": Fuselsyrefabrikant med speciale i AKTIVT KUL. 
Han har benyttet hele klassen som forsøgsdyr ved sine kemiske eksperimenter ( heraf Pouls udseende). 
Klassens omvandrende originale .......... kladde til matematik. Mest anvendte skældsord: Æuuuuuv, din SOHAS.
Søren D.
Efter 1973:

1998:
Samboende med Nanette siden 1985 (tror jeg nok).
Ingen børn, men en del planter og dyr på Gedegartneriet på Tessebøllevej.
48 verdensmesterskaber i Poker indenfor World Association of Professional Poker Players - Nå ja, og så en vis mængde uddannelse og arbejde.
Cand. Polyt i 1978, lic. Techn. i 1980 og herefter ansat på DTH til 1983. 
Derefter Produktspecialist hos Ferrosan til 1987 - og samme år HD i udenrigshandel.
Skiftede til Ferrosan Fine Chemicals som produktchef og senere marketingchef. 
I 1990 tilbage til DTH hvorfra jeg kom tilbage til FeF Chemicals 1. januar 1995 som udviklingschef - og der sidder jeg stadig - godt tilfreds i øvrigt.
2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.
1973:
Fast udtryk: Pol'ti (indtil han begyndte at køre bil) Typisk eksempel på en gymnasieelev, går gennem de tre år med lukkede øjne og åben mund.
Han er rødhåret! Kommer altid med sjove bemærkninger på de forkerte tidspunkter. Skulle engang ved en begravelse have sagt: "Døde han af grin?"
På hjemtur efter en Peleusfest: Medpassager: "Åh, jeg dør!" Søren: "Nu igen? Suk!".
Søren N.
Efter 1973:


1974-76: DIA-E svagstrøm, blev læsetræt og sprang fra. 
1977-78: Tivoli, rep. af spillemaskiner mm. + lærervikar i vinterperioden.
1979-81: Falkoner Centret, lydmand, sceneteknik, lysmand.
1982-83: Frederiksberg Tekniske skole, elektroniktekniker, 
1983-84: Job i lille firma nordpå, sagde op.
1984: Servicetekniker hos LM Ericsson.
1985-90: Kvalitetstekniker hos ISS Electronics, 
1990-: NK Elektronik, nu DSC Communications. Først kvalitetstekniker, så EDB support, nu lokal IT-chef med ref. til IT org. i USA.
Blev gift i 1982, har en dreng fra 1987 og en pige fra 1990.

2003: Billede fra 30-års studenter-jubilæum.

1990-2008:
DSC blev til Alcatel og herefter Tellabs. Mit ansvarsområde skiftede lidt gennem årene, bl.a. var jeg i en periode leder for IT infrastrukturfunktionen i EMEA/APAC, hvor jeg havde folk i Singapore, Irland, Finland og Danmark. Telecom branchens rutschetur fik dog henad vejen sat en stopper for en del af disse aktiviteter, og da hovedkvarteret havde glemt læringerne fra 11. sept. begyndte de at samle alt IT i USA.
I sommeren 2005 faldt jeg for den 10. restrukturering i Tellabs men fik hurtigt job som "leder af IT teknik" (IT drifts ansvarlig) på Roskilde amts sygehus (RAS og RASK). I forbindelse med strukturreformen blev amterne slået sammen fra 1/1 2007, hvorved der blev skabt basis for en del omstruktureringer. I den forbindelse landede jeg som IT sikkerhedschef for Region Sjælland. og sad i regionshuset i Sorø. Efter 15 måneders forsøg på at finde fodfæste i organisationen skiftede jeg til jobbet som Informationssikkerhedschef i Region Hovedstaden. Principielt samme job i en noget anderledes organisation. Der sidder jeg så i dag.
Privat gik jeg ind i spejderarbejdet da mine unger kom i den alder. Der holdt jeg ved i lidt over 10 år. Nu har mine forældre overdraget familie huset( www.ekebacken.dk ) i Småland til os, så jeg besluttede mig for at bruge min fritid der, fremfor at passe andre folks børn. Det har taget en del af vores tid og penge på det sidste, idet vi har lavet afløb og brønd ude og køkken og toilet inde.
Jeg er stadig gift med min første kone og ungerne bliver ældre og vil flytte hjemmefra. Vores datter Mille er 18 og går i 3.G i Solrød. Sønnen er flyttet sammen med kæresten og går på DTU.
Jeg spiller stadig trompet.

2008: Billede fra Z'ernes 35-års studenter-jubilæum.